Et liv, hvor man ikke udnytter sit potentiale eller et liv, hvor savnet af det liv, man egentlig ønsker sig fylder, ses ofte hos mennesker med lavt selvværd. Får du ros, tror du, folk bare er venlige og ikke mener det, går det godt, tænker du, at du var heldig eller, at det du udrettede var særligt nemt. I stedet lægger du mærke til ting, der synes at bevise, hvor lidt du er værd. Lavt selvværd kan også gøre, at man lever et liv, der på overfladen ser godt ud, men hvor man er bange for, at det hvert øjeblik kan blive afsløret, at man ikke er opgaven voksen, at man bare har været heldig, eller man kommer til at tro, at man på en eller anden måde har snydt sig til sit held; oplevelsen er under alle omstændigheder, at man er bange for, at det hele falder til jorden, så man lever med en vedvarende uro indeni. At tænke dårligt om sig selv er for manges vedkommende noget, man altid har gjort og selvværdsproblemer bunder ofte i opvæksten, også hos mennesker, der har haft en ret almindelig opvækst. Hos nogle opstår lavt selvværd senere pga. hændelser som ryster selvopfattelsen. Selv når selvværdsproblemer bunder i ting, man har oplevet og lært under sin opvækst, vedligeholdes de af det liv du lever idag, fordi du ufrivilligt og måske ubevidst handler dig ind i en virkelighed, der passer med dit lave selvbillede. Det kan man ændre på med almindelig kognitiv terapi og schematerapi.
